image description

Ledige stillinger

 

Intern sælger (salgsassistent): Support for eksterne sælgere, forhandlere og kunder

Til nyoprettet stilling i vor salgsafdeling i Aalborg søges serviceminded intern sælger (salgsassistent).
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med vore dygtige eksterne sælgere og forhandlere om at yde den bedste service over for vore skandinaviske kunder.

Dine daglige opgaver omfatter support til eksterne sælgere, udarbejdelse af tilbud og ordrer, samt varetagelse af kommunikation med vore kunder og forhandlere pr. mail og telefon.

Du kommer desuden til at arbejde med markedsføring samt deltage på messer og udstillinger.
Du arbejder struktureret, serviceminded, har en fleksibel arbejdstilgang og tager ansvar for at opgaverne udføres inden for givne deadlines. Du behersker engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder en spændende og travl hverdag i en eksportorienteret virksomhed, hvor vi alle arbejder tæt sammen om at levere kvalitetsprodukter og god service til vore mange kunder i ind– og udland. Gode kollegaer, korte kommandoveje, hurtige beslutningsprocesser, samt en direkte og uhøjtidelig omgangstone.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Spørgsmål kan rettes direkte til direktør Søren Østergaard på T: +45 4076 5800 / e-mail: so@aconsult.dk.

Finder du stillingen interessant, bedes du sende din ansøgning elektronisk til: info@aconsult.dk.

Vi udvider vores designafdeling - skal du være med på rejsen?

Som konstruktionsingeniør i vores tekniske afdeling får du ansvaret for projektering af din egen portefølje af koncernens for- og efterspændte betonelementtanke, der anvendes på små og store anlægsprojekter i ind- og udland.

Vi er en virksomhed på en spændende rejse inden for den grønne omstilling - vil du være med på holdet og en del af rejsen, så har du nu muligheden!

Læs mere om jobbet som konstruktionsingeniør hos A-CONSULT og hvordan du ansøger, lige hér.

 

Ledige stillinger

A-CONSULT´s førende markedsposition er skabt af kompetente og motiverede medarbejdere.

Vi tilbyder gode og fleksible arbejdsforhold i en internationalt orienteret virksomhed.

I vort danske team arbejder vi med at betjene kunder primært i Skandinavien samt bistår vore udenlandske selskaber med know-how og support omkring vore produkter og produktionsmetoder.

Visionen er at omsætte vor viden og erfaring til vandtætte løsninger, som kan bruges til sikring af et bedre miljø og klima gennem mindskelse af forurening samt reduktion af ammoniak og CO2-emmision.

Til gavn for både for os selv, vore børn og efterfølgende generationer.

Deler du vor vision og har lyst til at prøve nye udfordringer er du altid velkommen til at sende en UOPFORDRET ANSØGNING gerne elektronisk til info@aconsult.dk.

Skriv lidt om hvem du er, hvad du kan og hvad du ønsker af fremtidige udfordringer.

Vi gemmer alle uopfordrede ansøgninger i 6 måneder. Ved at sende din uopfordrede ansøgning, accepterer du samtidigt at stå i vores emnebank i denne periode.

Opstår der i løbet af denne periode et behov for en medarbejder med dine kvalifikationer vil vi kontakte dig for at høre om du fortsat er interesseret i en fremtid i A-CONSULT.

© Copyright 2023 A Consult, alle rettigheder forbeholdt