Danskbyggede tanke til lokal, norsk biomasse
Note: to read this case story in English, press here to open an English version.
For å lese denne saken på norsk, klikk her for å åpne en norsk versjon.
Skrevet/ Written: 06-06-2023
Frode Riis dyrker glutenfri havre på sit landbrug i Ramnes i det sydnorske område Vestfold. Siden 2017 har han modtaget afgasset gylle fra det nærliggende biogasanlæg Den Magiske Fabrikken. Gyllen erstatter kunstgødning og gavner både jordens struktur og selve afgrøden. Frode opbevarer biomassen i specialbyggede gylletanke fra danske A-Consult. Snart tager han tank nr. 2 i brug.
Frode ser i øjeblikket frem til, at opførelsen af den nye tank fra A-Consult går i gang. Tanken rummer 3.500 m3, og Frode regner med, at den nye tank står klar i løbet af sommeren 2023.
Frodes landbrug omfatter 200 hektar jord, og han har haft gården i 25 år, siden han som 19-årig startede på stedet. Frode lagde ud med konventionel kornproduktion og levede desuden af entreprenørkørsel for landbruget, indtil han omlagde til glutenfri havreproduktion.
Biomasse til gavn for grøn omstilling
Da Frode i 2017 indgik samarbejdet med Den Magiske Fabrikken, måtte han finde en leverandør af gylletanke:
- Jeg vidste ikke meget om gylletanke, så jeg gik i gang med at søge på internettet og fandt frem til A-Consult. Det har været et rigtig godt samarbejde, og nu, hvor jeg har fået behov for ekstra kapacitet, fordi vi har indgået en ny aftale, var det helt naturligt at tage fat i A-Consult igen.
Den afgassede gylle bruger Frode på sine marker, hvor den erstatter kunstgødning. Til gavn for miljøet og den grønne omstilling i landbruget. Sammen med to andre landmænd i området bakker han op om Den Magiske Fabrikken:
- Vi er tre venner og kolleger, som har tegnet kontrakt med biogasanlægget om at aftage biomassen. Biomassen, som vi modtager, har en meget god gødningsværdi i form af nitrogen, fosfor og kalium. Det øger den biologiske struktur og mangfoldighed i jorden og giver flot og naturligt korn. Vi tegner kontrakt på 10 år ad gangen med Den Magiske Fabrikken, så det er en god, forudsigelig aftale i disse ustabile tider.
Tilpasset det norske klima
En af de fordele, som Frode fremhæver ved A-Consults tanke, er de indstøbte stålwirer i betonelementerne. Det forhindrer både beskadigelse og rust i det barske, norske klima. Et andet element, der er særligt vigtigt i Norge, er hældningen på tankenes overdækning. Pga. klimaet skal man tage højde for store snemasser, og derfor er en stor hældning på overdækningen, i Frodes tilfælde, 26 grader obligatorisk, så sneen ikke bliver liggende oven på tankene.
Kontakten med A-Consult foregår nemt og problemfrit, fortæller Frode – enten via e-mail eller telefon:
- Jeg ringer til min kontaktperson for at aftale detaljerne og det praktiske om dimensionering af tankene. Og hvis han ikke lige er til stede, får jeg tit en god snak med sekretæren, som er fra Norge. Det er både gode tanke og hyggelige mennesker.
Frode tilføjer, at han anbefaler A-Consult til alle sine kolleger, som har behov for gylletanke.
Billede af AGRI-TANKE hos Den Magiske Fabrikken, biogasanlæg i Norge.
Fakta om A-Consults AGRI-TANK®:
- A-Consults AGRI-TANK® opføres med indvendige stålwirer, der er indstøbt i betonen.
- Elementerne i en AGRI-TANK® samles med vejrbestandige EPDM-tætningslister, der skaber varig tæthed og har en holdbarhed på minimum 60 år.
- Hver tank bygges op af standard-elementer og kan tilpasses til den enkelte kunde.
- A-Consult har eksisteret siden 1986 og opfører tanke i ind- og udland til landbrug, biogas, vandbehandling og akvakultur.
© Copyright 2023 A Consult, alle rettigheder forbeholdt