image description

A-CONSULT historie

Historie

Med baggrund snart 30 års erfaring inden for betonelementindustrien blev A-CONSULT stiftet af ingeniør Niels Østergaard i 1986.

Idéen dengang var at udvikle et tanksystem primært til brug inden for landbruget, hvor risikoen for problemer med utætte fugesamlinger og begrænset levetid på udvendige stålwirer var minimeret.

Denne idé blev præsenteret over for den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI, og resultatet blev Agri-tank – og senere Aqua-tank systemet til brug inden for sektorerne vandbehandling, industri og biogas.

Konstruktionsprincipperne i begge systemer er baseret på brug af kraftig armerede betonelementer, elastiske EPDM-tætningslister og vandret efterspænding med fedtimprægnerede og PE-belagte stålwirer placeret indvendigt i elementvæggen.  Resultatet er en robust konstruktion med lang levetid og minimalt krav til senere vedligehold. Og med en optimal økonomi når levetid og vedligeholdelsesomkostninger bliver indregnet ved en investering.

Systemerne er siden videreudviklet og optimeret med bistand fra – nu afdøde – Hr. Troels Brøndum-Nielsen og en række internationale ingeniørvirksomheder, hvoraf særligt kan nævnes det anerkendte britiske Ove Arup & Partners.

Brugen af Agri-tank og Aqua-tank blev dog ikke begrænset til det danske marked. Igennem 1990’erne startede eksporten af tanke fra Danmark til primært England og Tyskland.  For at skabe mere optimale logistikløsninger og bedre service over for kunder på disse primære eksportmarkeder blev det senere besluttet at opstarte lokale elementproduktioner og kontorer i disse to lande.

A-CONSULT blev i 1. oktober 2001 overtaget af civilingeniør Søren Østergaard og Christian Sonne-Schmidt, bestyrelsesformand og mindretalsaktionær. Siden er den positive udvikling fortsat og aktiviteterne udbredt til en lang række europæiske lande fra koncernens kontorer i Danmark, Tyskland og England.

Den forstærkede fokus på et godt miljø og klimaforandringer vil også i fremtiden udgøre et solidt grundlag for en fortsat udbygning af A-CONSULT’s aktiviteter på etablerede og nye markeder.

© Copyright 2017 A Consult, alle rettigheder forbeholdt